Viden om

Der er tre store tanddræbere: Caries (huller), paradentose (løse tænder) og frakturer (knækkede tænder). Her kan du læse mere om caries.

Caries er en infektions-sygdom der smitter, men ligesom med forkølelse er det ikke alle, der bliver syge. I modsætning til forkølelse kan vi bestemme, at vi ikke vil blive syge. Stort set alle, hvis spytkirtler ikke er ødelagt af stråling i en kræft behandling, kan undgå at få huller!

Vores arveegenskaber sammen med de forhold, vi selv styrer: hvornår, hvor tit, hvad vi putter i munden, vores mundhygiejne og medicinforbrug, bestemmer vores risiko for at blive syge. Nogle skal ”bare” arbejde mere end andre: Bjørn Borg blev engang spurgt, om hvorfor han altid var så heldig med sin serv. Bjørn svarede, at det vidste han ikke, men at han blev heldigere og heldigere jo mere han øvede sig. Dette gælder også, når det drejer sig om tandsygdommene, for når der bliver gjort rigtigt rent forsvinder både de bakterier der giver huller og de der giver parodontose. ”Der går ikke hul i en ren tand” Tænder kan og skal holde hele livet!

Den store KRAM undersøgelse viste at 87 % faktisk ikke har rene tænder. Kun 13 ud af 100 kan altså holde tænderne helt rene. Tandbørstning - og god tandbørstning skal læres - er ikke nok, når vi spiser som vi gør, med mellemmåltider og sukker. En tand har 5 flader og tandbørsten når kun de 3. Der skal derfor bruges ”ekstraudstyr” til at holde sidefladerne rene:
Tandstikkeren er god til at skubbe madrester ud, men den renser ikke godt.
Tandtråden er bedre, men den skal bruges rigtigt og det er der mange der ikke gør.
Approximaltandbørster - dagligt kaldet flaskerensere - er det letteste og mest effektive, hvis der er plads. De skal bruges i flere forskellige størrelser, for mellemrum er ikke lige store, for at give det bedste resultat og helst med tandpasta.

Skulle der trods omhyggelig forebyggelse alligevel udvikle sig et hul i en tand - et cariesangreb - der er blevet så stort, at der skal bores, skal tandlæger i dag bruge et plast materiale. Tidligere brugte vi sølvamalgam og de mørke metalfyldninger blev kaldt ”plomber”. Plombe hentyder til det kemiske navn for bly ”Plumbum”. Et halvblødt metal, der er let at bearbejde, men også ekstremt giftigt. Det er derfor ikke blevet brugt i tænder.

Tænder kan fyldes eller restaureres med plast. Der er stor forskel på plast til tænder, både pris og kvalitetsmæssigt. Det er dog altid meget dyrt, et kilo koster over Kr.: 250.000. Det er små mængder vi bruger, men det er samtidigt meget langsommeligt og teknisk vanskeligt at arbejde med i forhold til det, nu stort set fuldstændigt forbudte, sølvamalgam.

Plast er ekstremt følsomt, indtil det er blevet lyshærdet og det er derfor et krav, at tanden kan holdes fuldstændig ren for spyt, vand eller blødning fra tandkødet. Når noget gør ondt, danner vi meget mere spyt. Det er derfor en stor fordel og mere behageligt at få lavet tanden, når det ikke gør ondt. Derfor kan en bedøvelse være en god investering.

En fyldning, i min personlige definition, er en lukning af den defekt hullet har lavet i tanden. Der behøver farven ikke at være magen til den oprindelige, og formen ligner heller ikke det, der er gået itu. En restaurering er en genskabelse af den oprindelige tand både i form, farve og gennemskin. Den er tæt på at være helt usynlig. Når formen er tæt på den oprindelige tands, vil fyldningen ofte have en bedre funktion, så der ikke presses madrester ned i mellem tænderne, og dermed en længere levetid.

Vidste du, at en plastfyldning, der holdes ren, holder dobbelt så længe, som en der ikke passes? Det er vundet tandsundhed og sparet ubehag og penge!

Når et hul ikke bliver stoppet i tide, enten med forebyggelse eller en fyldning vil det arbejde sig så langt ind i tanden, at det når nerven. Det er IKKE som med en forkølelse, der går over, uanset om du går til læge eller ej!

Når der er nok bakterier, får du tandpine. Det kræver hurtig hjælp fra tandlægen, hvis prognosen for tanden skal være bedst mulig. Er der bakterier inde i nerven, er det nødvendigt med en rodbehandling. En rodbehandling går ud på at fjerne den syge nerve og alle de baktier, der er skyld i infektionen. Ligger bakterierne kun i den øverste del, er helingen meget bedre, end hvis de har bredt sig hele vejen gennem nerven og videre ud i knoglen. Er bakterierne først kommet så langt, giver de ofte en tandbyld, som kan være akut med mange smerter og hævelse, eller kronisk, hvor knoglen langsomt ædes bort. Nu er det meget vanskeligere at få bekæmpet infektionen og få fuld heling.

En rodbehandling skal altid udføres under en effektiv lokalbedøvelse. Jo mere betændt nerven er, jo sværere er det at få bedøvelsen til at virke. Til gengæld kan vi altid opnå fuld bedøvelse, når vi får mulighed for at behandle inden den voldsomme tandpine. Derfor er det en god ide, at komme så snart de første symptomer melder sig - helst før.

Munden er fuld af bakterier, som skal være der: 1 milliard i 1 milliliter spyt. Derfor er det nødvendigt at afskærme den tand, der skal rodbehandles fra resten af munden, så der ikke kommer nye bakterier til under behandlingen. Det gøres bedst med en gummimembran, kofferdam, der dækker resten af munden af. Så slipper du også for at smagen af skyllemidlerne.

Når vi bliver voksne bliver nerven mindre og mindre og den kan være svær at finde. Men den skal findes for at bevare tanden. Derfor er forstørrelse, mindst lupbriller, bedst et operationsmikroskop, som jeg har investeret i, og specialudstyr nødvendigt. Med det rigtige udstyr kan tænder, der ellers må trækkes ud, bevares.

Op til jul med flæskesvær, nødder med rester af skal og næsten stenfri kirsebær tager jeg hul på et nyt emne: Revnede og flækkede tænder.

Næsten alle vil i løbet af livet opleve, at det pludseligt giver et jag i en kindtand, når der tygges sammen om et eller andet. Sker det kun en gang, er der ofte ikke fare på færde, men gentager det sig, først med lange mellemrum og senere hyppigere, skal tanden til tandlæge. Den er ved at revne, den har fået en infraktion. Det sker hyppigst for tænder, der har en fyldning, især hvis den er af amalgam, men det kan også ske for en frisk tand. I modsætning til vores knogler, der kan gro sammen efter at være brækkede, kan en tand aldrig gro sammen. Tandlægen kan stabilisere revnen, nogen gange for livstid, andre gange udvikler skaden sig og det ender med, at der går et stykke af tanden, eller den flækker på langs og må fjernes.

Når du kommer med tyggeømhed, vil tænderne blive trykprøvet i forskellige vinkler, for at få symptomerne frem, så vi er sikre på, hvilken tand det er. Ofte vil der blive taget et røntgenbillede, men det vil ikke vise revnen, fordi der ikke mangler noget tand: Det er som at tage et foto af et perfekt kløvet stykke brænde, der er sat op så det ser helt ud. Er der en fyldning i tanden, vil den blive boret ud og det er så ofte muligt at se revnen under fyldningen. Er vi heldige, ligger revnen ude under en af tyggeknuderne og truer kun et hjørne af tanden. Er vi uheldige, ligger den lige i midten, og kan flække hele roden.

Du vil tidligere ved eftersyn ofte være blevet informeret om, at der er fundet revner i emaljen i en eller flere tænder. Emaljerevner er oftest ufarlige, men kan uset brede sig ind i tandbenet, og så er det anderledes farligt. Desværre er det næsten umuligt, at forudse hvilke revner, der udvikler sig og hvilke, der ikke gør det. De fleste gør det ikke og det ville være grov overbehandling, hvis alle revner skulle bores op.

Hjælp dig selv, ved at fortælle, at du har fået tyggeømhed, så kan skaden findes tidligere og resultatet bliver bedre.

Behandling af revnede tænder

Afhængig af hvor revnen ligger og hvor langt den er nået ned i tanden er behandlingen af revnede tænder meget forskellig. Hvor den ligger, har tandlægen som regel en god fornemmelse af, når den gamle fyldning er fjernet, men det videre forløb nede i tanden har ingen mulighed for at se. Kun ved at trække tanden ud, skære den i tynde skiver og lægge den under mikroskop kan vi se forløbet - og så kan det jo være lige meget! Derfor er tandlægens erfaring og fornemmelse, vejledt af de symptomer patienten fortæller om, afgørende for valget af den rigtige behandling.

Plast

Plast kan, til en vis grad og i en vis periode, ”lime” tanden sammen. Ligger bruddet overfladisk under et hjørne, er plast en rigtig god behandling. Skulle hjørnet knække af efter nogle år, kan fyldningen ofte udvides.

Ligger revnen derimod så dybt inde, at den går ned under knoglen eller helt til rodspidsen vil et brud være katastrofalt, og tanden mistes. Er vi heldige kan den reddes, men det kan kræve fjernelse af et stykke knogle og noget tandkød for at komme til bunden af bruddet samt en rodbehandling og en omfattende genopbygning.

Krone

En krone vil virke som et mekanisk spændebånd og er en bedre løsning end plast, når revnen ligger dybt. Kroner med en kerne af metal eller i rent metal, er de mest effektive. Det har vist sig  at de nyere kroner af porcelæn eller glas på lang sigt ikke kan holde sammen på revner. De arbejder sig langsomt op gennem materialet, så kronen også revner.

Selv under en metalkrone kan en revne fortsætte med at udvikle sig ganske langsomt, så nerven alligevel tager skade. Det kan derfor blive nødvendigt at rodbehandle gennem kronen.

Trods korrekt behandling kan et langt livs belastning på en tand være så stor, at den til sidst flækker helt. Så kan den erstattes med en bro eller et implantat, så det er ikke nødvendigt at skulle leve med et hul i tandrækken.

Nu skal det dreje sig om den tredje tanddræber: Parodontose - de løse tænders sygdom - som er en infektionssygdom, der smitter f. eks. ved dybe kys!

Hvad er parodontose

Parodontose rammer næste alle, men i meget forskellig grad. Mange får bare et let angreb på nogle få tænder og det holdes i ro med god hygiejne hjemme og jævnlige parodontosebehandlinger hos tandlægen. Andre kan miste tænderne i en ung alder, hvis ikke de får opdaget sygdommen og får udført den rigtige behandling hurtigt.

Parodontose er en snigende sygdom, som opløser kæbeknoglen. Nogle mennesker får blødende tandkød, men det er muligt at have et tandkød der bløder, uden at knoglen er ødelagt. Andre har et tandkød, der ikke bløder, mens knoglen under forsvinder. Først når der er forsvundet så meget, at tænderne bliver løse eller flytter sig, opdages sygdommen. Nogle får lange tænder, fordi tandkødet følger med op ad roden sammen med knoglen, andres tandkød bliver liggende og dækker over ødelæggelserne. Ja, parodontose kan behandles fuldstændigt hvis tandlæge og patient er dygtige nok og i fællesskab forstår at bekæmpe infektionen.

Det er, som ved andre infektionssygdomme ikke alle, der bliver syge efter at være blevet smittet. Men i dag behandler man hele familien, når der er tale om alvorlige infektioner. I første omgang går behandlingen ud på at fjerne så mange bakterier som muligt. Det gøres med en kombination af en speciel dybdegående tandrensning under bedøvelse i det, der kaldes ”tandkødslommerne” sammen med en antibiotikakur og meget omhyggelig mundhygiejne. Antibiotika f. eks. Penicillin alene virker ikke, da bakterierne ligger i tætte ”klumper” kaldet biofilm, som beskytter den enkelte bakterie fuldstændigt.

Tandrensning alene er heller ikke så effektivt, den medfører, at den tætte biofilm bliver revet i små stykker, som kommer ud under rensningen. Der er dog altid mange bakterier tilbage i lommerne og dem kan antibiotikaen så ramme. Til yderligere bekæmpelse af restbakterier bruges Fotosan (en særlig lysbehandling, der sprænger bakterierne) jod eller laser.

Rundt om parodontose

Ny forskning viser, at har du parodontose, så er din risiko for at få hjerte-kar sygdomme stærkt forøget. Det samme ser forskerne med diabetes 2 (sukkersyge). Ubehandlet parodontose får sukkersygen til at blive voldsommere, men behandles parodontosen, bliver sukkersygen mindre slem.

Gravide med parodontose føder før termin og får mindre børn end gravide med sunde munde. Parodontose har altså en negativ virkning på hele kroppen, og forskerne mener, at det skyldes den daglige betændelse i munden. Har du lommer på 5 mm på tænderne svarer det til et kronisk sår på 5x5 cm. Hvem vil ikke få det behandlet, hvis det sad alle andre steder end skjult i tandkødslommerne?

Der er ubegribeligt mange bakterier i munden - og de skal være der - det afgørende er hvilke bakterier, der er der. De ”gode” skal være i overtal, så der ikke bliver plads til de ”grimme”, der kun venter på muligheden for at formere sig og indlede et angreb på tandkød og knogle. Det er faktisk ikke bakterierne, der ødelægger vævet, det er kroppens eget immunforsvar, der i kampen mod bakterierne sender besked om at vævet skal nedbrydes. Det er fuldstændig som i en krig mellem mennesker: Det går altid værst ud over de uskyldige.

Bekæmpelsen af parodontose, de løse tænders sygdom, er en daglig og livslang nødvendighed for særligt udsatte. Det drejer sig om ca. 10 ud af 100. De andre 90 vil med en rimelig mundhygiejne kunne holde parodontosen enten helt væk eller på et niveau, hvor den ikke udgør en fare for at tænderne mistes. De får bare større risiko for caries (huller) på de dele af rødderne, der bliver synlige i forbindelse med, at tandkødet trækker sig tilbage.

Tilbagetrækningen af tandkødet og knoglen kan betyde, at smilet bliver mindre pænt med lange tænder og sorte mellemrum oppe ved tandkøbet. Det kan blive et stort kosmetisk problem, selvom det ikke er et sundheds problem.

Kosmetisk efterbehandling

Diagnosticering af parodontose kan være ganske let og simpel: Tandkødslommerne måles med en særlig sonde, en pochemåler, og tandkødets beliggenhed i forhold til tandens rod vurderes. Det kan også gøres meget kompliceret og dyrt med gentest og bakteriedyrkninger. Behandlingen vil dog være den samme: Få styr på hygiejnen og få infektionen under kontrol. Når det så er sket, kan der være behov for eller ønske om at få fjernet risikoområder og få pyntet på de kosmetiske ar en parodontosebehandling giver.

Vi har i dag mulighed for at genopbygge knogleområder, der har været særligt hårdt angrebne, så der har dannet sig kratere. Det kan gøres med en operation hvor der indlægges enten noget kunstigt knoglefyld og/ eller et genopbygningsprotein. Det kan give gendannelse af en del af den mistede knogle. Er knoglen gået tabt jævnt over det hele i et fladt mønster, kan vi ikke genskabe den.

Efter en vellykket parodontosebehandling er tændernes rødder som regel blevet synlige. Det kan også ske på forsiderne, uden at der er parodontose, så skyldes det som regel for hård tandbørstning. Hvis tandkødet og knoglen stadig er på plads i mellem tænderne, er det muligt, ved hjælp af en meget forfinet operationsteknik, at trække tandkødet på forsiden ned på plads igen.

Hvis der er mistet meget væv, så tænderne står som ”tremmer” er det muligt at få lavet et kunstigt tandkød, der tages på om dagen. Det kan laves i samme farve som det naturlige tandkød, men stiller store krav til hygiejnen, da bakterierne får bedre vilkår under tandkødsprotesen.

Har der været tænder, der ikke kunne reddes, men har måttet trækkes ud kan de erstattes med fastsiddende broer eller implantater. Det er dog meget risikabelt at bruge implantater, hvis ikke parodontosen er under fuldstændig kontrol. Implantater får meget let ubehandlelig parodontose.

Den sidste mulighed er aftagelige proteser, der kan laves så det ser rigtigt pænt ud og fungerer fint. Du skal dog huske, at en protese er en erstatning, ikke for en tand, men for en mistet tand. En naturlig tand er langt at foretrække.

Tænder er en vigtig del af vores udseende og velbefindende. I dagens Danmark vil de fleste ikke undvære en eller flere fortænder, mens kindtænder, som andre ikke kan se, bedre kan mistes. Tror vi da. Kindtænder er mundens slidere. Uden dem kan vi ikke tygge vores mad rigtigt.

Tygning er første del af fordøjelsen og er den mangelfuld, kommer der problemer hele vejen gennem systemet. Det er problemer, som mange går med i stilhed, for det er lidt pinligt, synes de. Et lille GRUK, der fortæller alt: ”Mennesket har mulighed for glæder uden tal, den ædleste af alle er at unne, år man skal".

Det er ikke noget nyt, at mennesker har lidt for udseendets skyld gennem mange tusinde år. Moden har skiftet, også når det gælder tænder: Fortænderne har været filet spidse eller helt trukket ud og det sker stadig nogle steder på Jorden. Mest almindeligt har det dog været at erstatte mistede fortænder: Udskåret elfenben har været bundet fast til nabotænderne med guldtråd eller man transplanterede gode tænder fra unge til gamle med dårlige tænder. Det gik dog altid galt og endte med voldsom betændelse.

Blegning har også været forsøgt blandt andet med urin. Det sjove er, at urinstof i dag indgår i alle blegemidler til tænder.

Når tændernes kroner var mistet, mens rødderne ofte sad tilbage, mange med smertefulde betændelser på, købte man et sæt proteser af træ eller ben. H.C. Andersens historie Tante Tandpine, er skrevet ud fra egne plevelser!

Med pæne tænder er det let at smile til andre og de smiler igen. Når man har grimme tænder og så endeligt får dem behandlet, så de bliver pæne, kan der gå lang tid inden vanen med at klemme læberne sammen, holde hånden for munden på fotografier eller når man er sammen med andre, er forsvundet og afløst af et ægte og utvungent smil. Men det kommer altid. Et smil, der får os til at se flere år yngre ud. Hvor glad vil du gerne se ud? Vil du have en velfungerende fordøjelse?

Kunne du tænke dig at vide, hvad dine muligheder er? Så kontakt os gerne

     Kontakt      

Det er ikke altid nok, at tænder er uden huller, revner eller parodontose og der er nok til at maden kan tygges. Vi synes helt ubevist, at folk er smukkere hvis tænderne står ”rigtigt” i forhold til læberne og resten af ansigtet. Når de er "kastet ind med en skovl”, som nogen siger, er det ikke det samme, som at det er sygeligt. Det kan bare se grimt ud og faren for, at de ikke virker som de skal, eller der kommer skader er større.

I børnetandplejen retter man kun de allersværeste tilfælde. Derfor kommer mange unge mennesker ud i voksentandplejen med et behandlingsbehov, der kan være stort. Det kan man i dag ændre på med tandregulering uanset alder. Der findes forskellige systemer med aftagelige bøjler, f. eks. Inman Aligner, der bruges i en kort periode på ca. 16 uger, og som kan rette skæve fortænder.

Skal der laves mere omfattende flytninger, findes der, ud over de kendte ”togskinner” i metal, nu glasklare skinner, som næsten ikke ses. Helt usynligt er aftagelige computerberegnede skinner eller bøjler, der sidder på bagsiden af tænderne. De forskellige systemer har hver deres fordele og ulemper samt pris.

Varigheden af en behandling afhænger af, hvor meget der skal flyttes rundt. Mange mennesker får først rettet tænderne efter de er blevet ødelagt af slid eller forkert funktion. De skal så bagefter have repareret de skader, der opstod inden tænderne blev flyttet til den rigtige stilling. Det er dyrt, det kan derfor være en god ide, at få rettet fejl inden de udvikler sig ødelæggende for tænderne.

Det er derfor vigtigt, at en tandlæge har forstand på bid og slid, så der kan blive talt om mulige problemer i tide inden skaderne udvikler sig. Skader kan være på selve tænderne, men også på muskler og kæbeled. Mange har problemer med smerter i nakke og skuldre samt hovedpine, der kan gå over i migræne. Ikke ret mange ved, at det kan stamme fra fejlstillede tænder og at behandling hos fysioterapeut eller kiropraktor derfor ikke kan være helbredende, kun mindske symptomerne.