Skip to main content

Tandimplantater

Implantater benyttes som erstatninger for én eller flere mistede tænder eller til fastmontering af proteser.

Implantatbehandling

Generelt kan alle, som er raske nok til få en almindelig behandling, som at få trukket en tand ud eller blive opereret, have god mulighed for at få en implantatbehandling.

Nogle helbredstilstande kan kræve specielle hensyn. Derfor gennemgår vi nøje din helbredshistorie, så vi sikre os at intet derfra kan influere på din behandling.

Enkelt implantat

Har du været uheldig at miste en tand, vil du opleve at et tandimplantat kan hjælpe dig. Behandlingen er effektiv, holdbar og kan benyttes af alle aldersgrupper.

Man indsætter en kunstig rod af titanium, hvor tandroden tidligere sad. Efter en helings tid på 4-12 uger kan man tage aftryk og derefter montere en porcelænskrone på roden.

Tandimplantater er lige så stærke som naturlige tænder

Undersøgelser viser faktisk, at i mange tilfælde er de stærkere end naturlige tænder. Sammenlignet med løse kunstige tænder (proteser), viser analyser, at tandimplanterede tænder har 100% eller mere effektiv tygge-evne.

Tandimplantater gør der muligt for dig at spise al slags mad og forbedrer din fordøjelses evne – og dermed også din livskvalitet.

Flere implantater

Mangler der flere tænder, kan de erstattes af en implantatbåret bro. Fordelen er, at man her ikke behøver at nedslibe nabotænderne, sådan som man skal ved behandling med en almindelige fast bro.

Tandimplantater kan være en god løsning, hvis du har mistet flere tænder – eller de er meget løse. Udviklingen er gået meget hurtig de seneste år og stort set alle kan undgå proteser i dag.

Har du en en protese, der ikke sidder stabilt på gummen? Så kan tandimplantater være den rigtige løsning. Underkæbeprotesen, som erfaringsmæssigt volder problemer for mange patienter, kan med kun 2 implantater med tryklåse sidde helt stabilt igen.

I overkæben er det af anatomiske årsager nødvendigt med 4 implantater med tryklåse, men så sidder protesen også urokkeligt fast. Man skal typisk kun opereres 1 gang og generne er ikke værre end et tryksår under protesen.

Vi tilbyder dig de bedste materialer og nyeste teknikker – som vel at mærke er gennemprøvede og testede – til at give flotte resultater.

Hør nærmere om mulighederne og få et overslag på klinikken.

Fakta om implantater

  • Moderne implantater er fremstillet af det metalliske grundstof titanium.
  • Et implantat er et “fremmedlegeme” som ind-opereres i den menneskelige organisme for at erstatte en tabt funktion. Et tand-implantat er oftest en skrue, som opereres ind i kæben med det formål at fæstne en protetisk tanderstatning.
  • Titaniumimplantater udmærker sig ved, at de tolereres af organismen. Kæbebenet vokser ind i tæt kontakt med implantaterne, og derved kommer de til at sidde fast. Der skal være kæbeben nok til at sætte implantatskruerne i, og det kan være et problem.
    I mange tilfælde vil det dog være muligt at genopbygge knoglen, så der bagefter kan indsættes et implantat med godt resultat.
Periodontitis illustration

Sommerferielukket i uge 29


Kære Patienter

Klinikken holder sommerferielukket fra mandag d. 15 juli til og med søndag d. 21 juli. Alle henvendelser på telefonsvaret vil blive besvaret mandag d. 22 juli.

I ønskes alle en rigtig god sommer,
Herlev Tandpunkt

This will close in 0 seconds